Det er det ”hele menneske” jeg finder interessant, og derfor tror jeg ikke på, at der findes standard behandlinger. Vi har alle forskellige forudsætninger for, hvor vi er i vores liv, hvilket gør hver person unik.
Derfor udfører jeg som udgangspunkt kombi behandlinger, hvilket vil sige at jeg kombinerer forskellige redskaber alt efter, hvad jeg intuitivt mærker der er brug for. Jeg anvender kropsterapeutiske teknikker, akupunktur, auricolo terapi (øreakupunktur), akupressur/zone tryk, cupping, ansigtsterapi og energiterapi/healing.
Når du ligger på min briks har du ikke noget du skal præstere. Jeg vil guide dig undervejs for at få dig til at synke mest muligt ned i briksen, og lægge hverdagens gøremål fra dig. Lige her og nu. Så bare være. Jeg oplever at det er dét jeg kan – give folk ro. Derfor er det også afspænding og ‘de-stress’ behandlinger jeg har gjort til mit fokusområde.
Mine behandlinger er blide og rolige, og egner sig derfor også til børn.
En behandling kunne f.eks. bestå af en rolig guidning af din vejrtrækning, afspænding af dit ansigt og nakke med ansigtsterapi og kropsterapeutiske teknikker, akupunktur/akupressur og en afsluttende energiterapi/healing.
Hos mig får du et sted at puste ud, og du er så velkommen. Jeg vil glæde mig til at behandle dig!
Kærligst Caroline